Oprydning på Tversted Strand

Tversted Borgerforening har igennem længere tid været opmærksom på, at der ligger rigtig meget skrald, flasker, plastik, dåser og meget andet ved udløbet af Tversted å og ved flodbæk, samt i klitterne, hvor det flere steder ligner en losseplads efter den sidste storm. Det vil vi gerne rette op på og har besluttet at vi må gøre noget ved det inden påske. Vi vil hermed gerne appellere til hele byen om hjælp til dette, DERFOR inviterer vi alle der har lyst og mulighed for at hjælpe til OPRYDNINGSFEST,

lørdag den 28. marts kl. 10.00 ved bådhuset

                                                (Er der nogle der først kan komme senere er I også meget velkommen!)

Bjærgelauget har været så venlige at stille huset til rådighed som base, og her vil der stå traktorer og vogne samt en stor container klar. Vi deler os op i grupper og begynder oprydningen, og ca. klokken 12 vil der blive serveret mad fra Tannishus (Borgerforeningen betaler). Herefter går vi videre med oprydningen. Borgerforeningen sørger for affaldsposer, handsker, drikkevarer mm.

Tag endelig nogle redskaber med som I selv mener, kan bruges i oprydningen.

Borgerforeningen HÅBER VIRKELIGT på at mange vil hjælpe os. Vi mener det er vigtigt at stranden og klitterne bliver smukke igen inden alle vores påsketurister kommer – de skulle jo gerne komme igen til sommer!

 Ingen tilmelding, I kommer bare –

mvh

Finn Jørgensen

Formand for Tversted Borger- og Turistforening